Sat bagud fra starten

Alle vores muskler har en vis spænding, også når de slapper af. Den kaldes tonus. Den stimuleres især af sanseindtryk, og derfor er den lavest om morgenen, når kroppen ikke har modtaget nævneværdige sanseindtryk i mange timer. Men når vi ruller gardinerne fra og ser ud på lyset, vasker os, tager tøj på og lader kaffen og havregrøden kilde i næseborene, så stiger muskeltonus og vi bliver friske.
De fleste af os, i hvert fald.

En del børn fødes med så lav muskelspænding, at det generer deres bevægelsesmæssige udvikling. De to motorikeksperter Anne Brodersen, bevægelseskonsulent, og Bente Pedersen, læge, har i forbindelse med deres forskningsprojekt "Tidligere Indsats" fulgt 500 børns motoriske udvikling fra fødslen til knap fire-årsalderen. Påfaldende mange af dem har lav muskeltonus - så mange, at de to forskere nu vil fokusere nærmere på gruppen.

»Langt flere børn, end vi havde regnet med, er ramt. Og mange af de lidt større motorikbørn, som går til træning hos os, har lav tonus som deres hovedproblem,« fortæller Anne Brodersen.

Kan virke dovne

Børn med lav tonus kan virke slappe og dovne. De skal slæbes til træning af deres forældre og har svært ved at sætte sig selv i gang. De hårdest ramte har upræcise bevægelser, besvær med at koordinere og dårlig balance. Mimikken kan være afdæmpet og de lærer ofte at tale sent. De kan sidde inde og kigge ud på de andre, der leger, men de har ikke energien til selv at gå derud. Giver man dem tøj på, hjælper de ikke til - man skal selv hjælpe armen igennem ærmet.

»Et barn med normal tonus øger selvfølgelig muskelspændingen for at udføre en bevægelse. Men et barn med lav tonus skal måske øge spændingen dobbelt så meget for at lave den samme bevægelse. Barnet må altså arbejde meget hårdere. Det trætter, og derfor prøver lavtonusbørn ofte at undgå at bruge musklerne, hvilket betyder at de bliver svagere. Lav tonus resulterer altså ofte i lav styrke,« fortæller Bente Pedersen.
Hun har selv lav muskeltonus:

»Jeg er helt død om morgenen og må anstrenge mig for at få de sanseindtryk, som kan sparke mig i gang.«

Væk kroppen jævnligt

Motorisk behøver børn med lav tonus ikke at være dårligt fungerende, men de bliver det ofte, fordi de ikke bevæger sig ret meget.
»Det er afgørende, at børnene bliver "vækket" kropsligt med intensiv, pågående træning i 10-15 minutter mange gange om dagen,« fortæller Anne Brodersen. »Hvis man undlader dét, og de får lov at sidde stille, så får de motoriske problemer. Men hvis man vækker dem jævnligt, kan de lege og udvikle sig som andre børn.«

»Vi kan gøre børnene en stor tjeneste ved at forstå deres problem og sørge for, at de bliver vækket kropsligt, før de skal lære nyt. Det gælder både på idrætsholdet og i skolen. En lærer kan hjælpe børnene ved at sende alle ud at hoppe, løbe og gynge, før de skal koncentrere sig. Det har alle godt af, men det er ekstra vigtigt for børn med lav tonus,« siger hun.

»Som træner kan man forklare forældrene, at man har mistanke om at barnet har lav tonus, og at de kan hjælpe barnet ved at "vække kroppen" mange gange om dagen. Det kan ikke skade barnet. Det er også en god idé at gøre barnet bevidst om, at når det gynger og løber, bliver det mere friskt. Lav muskeltonus er en tilstand, som mange må arbejde med hele livet.«

Flere skader

Tonus er oftest forskellig rundt om i kroppen, og det er især benene, som rammes af den lave spænding. Det giver større risiko for skader, fordi musklerne ikke har samme parathed til at spænde op, hvis der opstår en farlig situation. Da der ikke er så meget spænding til at holde på leddene, ser man ofte, at folk med lav muskelspænding også er hypermobile.

Slapheden i musklerne kan også gå ud over børnenes selvværd. De oplever, at de hele tiden halser bagefter, selvom de knokler for at følge med. Hvis de har svag mimik, kan de desuden opleve at andre børn holder afstand, fordi de ikke kan aflæse ansigtet.

»Tonus har intet med intelligens at gøre, men børnene kan virke tunge, fordi deres kroppe er langsomme. Man kan godt forestille sig, at tilstanden har konsekvenser for indlæringen, men det er ikke dokumenteret,« siger Anne Brodersen.

Sådan "vækker" man kroppen

Hvis man har et meget slapt barn på sit hold, skal det "vækkes" kropsligt inden resten af holdet kommer. Det gøres med pågående, intens opvarmning: Man gør faktisk noget ved barnet, som er vildere, end det selv ville have valgt. Ofte er det træneren eller forælderen, som må gynge barnet, trække det rundt på bumlet terræn og massere det - barnet forholder sig passivt. Opvarmningen virker alligevel.

Muskelspændingen stimuleres, når man træner sanserne, især de tre grundlæggende sanser:
Labyrintsansen: Barnet skal vende hovedet i alle retninger: Gynge, snurre rundt, trille, slå kolbøtter, snurre på kontorstol, gå op og ned ad skrå underlag osv. Gode redskaber: En sidde-hængekøje og en terapibold.
Følesansen: Barnet skal have så lidt tøj på som muligt, så huden får mange føleindtryk. Massér opkvikkende, tril bolde op over kroppen, børst med bløde og hårdere børster mv. Mange forskellige føleindtryk under fødderne stimulerer fodafviklingen og dermed balancen.

Stillingssansen: Hoppe i trampolin, knokle rundt i skovbund, pløjemark eller på trapper, lege i vand, kravle op og ned i ribber, sjippe, hulahoppe osv.
Efter 10-15 minutter af denne slags opvarmning er barnet parat til at deltage i den almindelige træning sammen med de andre børn.